Trykprøvning

Godkendelse af byggeriet sker efter gældende bygningsreglement, som pt. er BR18. BR18 er gældende fra 2018 der forventes et nyt bygningsreglement i 2020. Hvor der er lagt op til en stramning af tæthedskravet.

Bygningsreglement - BR18

I BR18 er tæthedskravet til ny opførtebygning  1,0 l/s pr. m² opvarmet areal ved 50 Pa. Hvor det er frivilligt at dokuementere tætheden.
Mens det for lavenergiklasse er 0,7 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Hvis ikke tætheden dokumenteres skal der i energirammeberegningen og energimærket regnes med tæthed 1,5 l/s pr. m² ved 50Pa. 

I bygningsreglementet er det § 263 som omhandler trykprøvning af bygninger. Volumestrømmen igennem utætheder i nye bygninger må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Trykprøvning af lavenergi bygninger er beskrevet i §481, hvor kravet er skærpet og utætheder igennem klimaskærmen ikke må overskride 0,7 l/s pr. m²

Hvis ikke tætheden dokumenteres ved en trykprøve efter DS/EN ISO 9972, skal der i dokumentationen herunder energirammeberegning og energimærkning regnes med en utæthed på 1,5 l/s pr. m².
Når tætheden bliver dokumenteret kan der regnes med trykprøvnings resultatet, for det testede areal, hvilket betyder at hvis det alene er bygningsafsnit, som dokumenteres skal den resterende del regnes med en utæthed på 1,5 l/s pr. m². 

 

Trykprøvning af bygninger gennemføres i henhold til DS/EN ISO 9972 – “Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator.” Kravene eftervises ved brug af Metode 3 i DS/EN ISO 9972, hvor det er nationalt bestemt hvordan de enkelte åbninger i klimaskærmen håndteres. Trykprøvningen udføres ved at montere en blæser i en eksisterende åbning typisk yderdøren. Resultatet er et gennemsnit af over- og undertryks målinger. Der udføres som udgangspunkt to sæt af undertryk og et sæt ved overtryk. Ved en bestået trykprøve bliver der udarbejdet et certifikat, som fremsendes til den der har bestilt trykprøven. Her vil resultatet fremgå, samt billede og adresse på bygningen. Dermed kan resultatet benyttes i energiberegning og energimærket.  Hvis der er specifikke tæthedskrav til bygningen vil det også fremgå.
Vi har i DTKS mulighed for at trykprøve meget store bygninger samlede, for dermed at dokumentere den samlede utæthed.