Energimærkning

Et energimærke dokumenterer bygningens teoretiske energiforbrug og de forventede omkostning til driften i kr. Energimærket er lovgivning fra EU, hvor bygningers energiforbrug og besparelses muligheder skal synliggøres. Som udgangspunkt skal der være et gyldigt energimærker for alle bygninger, som skal handles. Energimærket er gyldigt i 10 år fra udførelses datoen eller til der udføres ændringer, som påvirker det samlede energiforbrug. Et Energimærke rangerer bygningens beregnede energiforbrug i en skala fra A2020 til G, hvor A2020 er det mest energirigtige, mens en bygning med et G-mærke har det største energiforbrug.

Der skal desuden foreligge et gyldigt energimærke ved færdigmelding af nye bygninger. Den eneste forskel mellem et energimærke for en ny bygning og en eksisterende bygning, er at energimærket for den nye bygning ikke indeholder besparelsesforslag.  

Energimærkning

Privat ejendom

Skal energimærkes ved salg, overdragelse eller udlejning.

Erhvervs ejendomme

For erhvervsejendomme er der samme regler, dog indgår energi til belysning i energimærket.

Lejlighed / Andelsbolig

Ved en lejlighed eller andel er det oftest hele bygningen, der skal energimærkes.

Færdigmelding

Inden ibrugtagning af en nyopført bygning skal den energimærkes.

Hvis du er nybygger, skal bygningen energimærkes inden ibrugtagning.

Hvad er et energimærke

Et energimærke er en klassificering af en bygning, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet, bygningen placeres fra A2020 til G. I dag opføres nye bygninger efter BR18 (Bygningsreglementet som trådte i kraft i 2018), som uden yderligere energitiltag medfører et energimærke A2015. Energimærket udregnes teoretisk og med standardiserede forbrug, for både nye og eksisterende bygninger. Derfor kan selve mærkets forbrug afvige fra det faktiske forbrug. Energimærket gør det muligt at sammenligne forskellige boliger og ejendomme, uden indvirkning fra de tidligere ejers forbrugsmønstre. For boliger er det alene varme og varmtbrugsvand, mens EL til lys er medregnet i energimærker for erhvervsbygninger.   

Parcelhuse

Et parcelhus skal have et gyldigt energimærke ved salg, overdragelse eller udlejning. Dertil kommer et krav om, at der ved annoncering skal foreligge et gyldigt energimærke. Ved nybyggeri skal ejendommen energimærkes ved færdigmelding og inden indflytning.

Et parcelhus energimærkes i skalaen fra A2020 – G, hvor de tre bedste energimærker er A2020, A2015 og A2010, de kan sammenholdes direkte med de nyere bygningsreglementer, A2020 er lavenergibygning, A2015 modsvarer gældende BR18 eller udgået BR15 og A2010 modsvare BR10.

Energimærket beregnes ved tilført energi, hvilket betyder at isoleringsforhold, installationer og opvarmningskilde indgår. Derfor vil den lokale produktion af energi herunder el også indgå i energimærket, men kun som modregning til El der benyttes direkte i driften.

Et energimærke påvirker salgsprisen på en bolig og i takt med stigende energipriser øges fokus på energiforbruget til driften af en ejendom. Både fordi det nedsætter de direkte omkostninger, men også fordi danskerne er interesseret i CO2 belastning. Køberne er dermed fremtidssikret ved et godt energimærke, som øger chancen for en god pris ved et fremtidig salg.
Et godt energimærke påvirker køber på flere måder, men de mest indlysende er et større rådighedsbeløb, ved et lavere forbrug til drift, men banker og realkredit er også mere velvillige til at udlåne penge i ejendommen. Dermed er der mulighed for en højere salgspris for sælgeren, hvilket er er belyst i rapport udført af SBi i SBi 2013:06 – “Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris”.

 

Ejerlejligheder og Andelsbolig

Når en ejerlejlighed eller andelsbolig skal energimærkes, er det afgørende hvorvidt det er en etageejendom og om der er opvarmede fællesarealer, som indgår i handlen. Ved en etageejendom er det hele bygningen der skal energimærkes. Man kan med fordel kontakte boligforeningen eller andelsforeningen, da ejendommen kan være energimærket inden for de sidste 10 år, ved salg af andre lejligheder i ejendommen. Andelsforeningen eller ejerforeningen har pligt til at stille et energimærke til rådighed for sælger, energimærket for ejendommen skal stilles til rådighed uden udgifter for den enkelte sælger. Det gælder dog kun, hvis andelen/anparten er en lejlighed i en etageejendom. For parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse er det den enkelte andels/anpartshavers pligt at få udarbejdet et energimærke for boligen.  Det kan udarbejdes for den enkelte ejendom/bolig. 

Ejerlejligheder og andelsboliger energimærkes tilsvarende parcelhus, hvor det er den tilførte energi til driften af boligen eller hele bygningen. Derfor er det vigtigt at varmemesteren bliver involveret, da der skal skaffes adgang til varmecentralen. Ligeledes skal der haves adgang til alle opvarmede kvadratmeter, hvilket betyder at der skal skaffes adgang til samtlige lejligheder i en ejendom. For række og kædehuse, er det alene den enkelte bolig. 

 

Erhvervsejendomme

For erhvervsejendomme energimærkes bygningen alene udfra den energi der benyttes til driften af bygningen der ses bort fra evt. energikrævende produktion. For erhversejendomme energimærkes bygnigen ud fra brugstidsperioden, hvor der også tages højde for antallet af brugere og til dels hvordan den benyttes. I energimærket for erhvervsejendomme medregnes energiforbruget til belysning. Det er hele det opvarmede areal der energimærkes, hvor det igen er den tilførte energi. Så evt. solceller eller andre producerende enheder modregnes i forbruget. 

Ny byg, aflevering og ibrugtagning

For nye bygninger skal der energimærkes i forbindelse med færdigmelding og inden ibrugtagning. Ved ibrugtagning forstås indflytning i en enkelt ejendom eller bolig, også selvom det er et flerfamiliehus i form af et rækkehus eller etage ejendom. Når en ny bygning skal energimærkes er det energikonsulentens ansvar at byggetilladelsen og de energimæssige forhold i det gældende bygningsreglement er overholdt. Det betyder at energikonsulenten skal modtage tegningsmateriale, en ordrebekræftelse på vinduer og døre, en opdateret energirammeberegning, indreguleringsrapport for ventilationsanlægget og evt. trykprøve, som dokumentere tætheden af klimaskærmen.

Når et nybyggeri energimærkes er det vigtigt energirammeberegningen er opdateret, da energikonsulenten ikke må ændre i energirammeberegningen, normalt er en opdatering inkluderet i prisen ved ingeniøren, som har udarbejdet energirammeberegningen, hvilket derfor alene kræver at ændringerne fremsendes til ingeniøren.

  • Konstruktioner kontrolleres så vidt muligt i bygningen
  • Teoretiske rammeberegninger benyttes
  • Faktiske forbrug fremgår i energimærket 
  • Energimærkes efter gældende håndbog
  • Energimærkes fra A2020 til G
  • Et A2020-energimærke er en lavenergibygninger
  • Et G-mærke har ingen øvre grænse
  • Der tages udgangspunkt i perfekte konstruktioner
  • Ved dokumentation af tæthed indgår denne
  • For nye huse, kræves byggetilladelse overholdt
  • En bygning er ny indtil der er sket indflytning 
  • Det er kun bygninger over 60m² der skal energimærkes 
  • Ved salg skal der foreligge et gyldigt energimærke
  • Sommerhuse er undtaget energimærke
  • Ved annoncering skal der foreligge gyldigt energimærke

Contact Us

Javavej 1. 1, DK-8000, Aarhus C

+45 87308255

info@dtks.dk

Internt QMS
Energikonsulent I
Energikonsulent II
Bygningssagkyndig